|
Lige før jul afleverede landets studenter det store studieretningsprojekt, SRP, hvor eleverne både skal demonstrere og udvikle selvstændighed – og det har mange af eleverne brug for hjælp til.
”Danske gymnasieeleverne har ulige muligheder for at hente hjælp fra familie og netværk. Nogle elever får ingen hjælp, og for dem er det ekstra vigtigt, at de får den rigtige støtte fra gymnasiet, ” siger vicedirektør Katja Munch Thorsen om den nye undersøgelse fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA), der blandt andet bygger på en spørgeskemaundersøgelse blandt 1236 gymnasieelever på det almene gymnasium og på hhx, interview med elever, vejledere og ledere, observationer og en rektorspørgeskemaundersøgelse.
I undersøgelsen svarer 25 % af eleverne fra ikkeuddannelsesvante hjem, at de har fået hjælp til opgaven af forældrene, mens det samme gælder for 53 % af elever fra uddannelsesvante hjem.
Elever responderer bedst på proaktiv vejledning
Gymnasierne skal stille vejledning til rådighed for eleverne under skriveperioden, men i praksis, viser EVA’s undersøgelse, er der stor forskel på, hvordan vejlederne tolker deres vejledningsopgave: Nogle vejledere er meget lidt opsøgende over for eleverne, andre er mere proaktive og insisterer aktivt på, at eleverne møder til vejledning – også i tilfælde, hvor eleverne ikke har et konkret spørgsmål formuleret på forhånd.
”Mange fagligt svage elever afholder sig fra at tage initiativ til vejledning, hvis de ikke har et konkret spørgsmål eller emne klart, så for dem er en aktivt opsøgende vejleder en vigtig forudsætning for at strukturere processen omkring studieretningsprojektet så godt som muligt,” fortæller Katja Munch Thorsen.
Vigtigt for eleverne at blive guidet
Der er også stor forskel på, hvor stor vægt vejlederne lægger på, at eleverne udviser selvstændighed i vejledningssituationen, og undersøgelsens interview og observationer viser, der er stor variation i, hvordan vejledningen foregår. Nogle vejledere lader det være op til eleverne at definere, hvad der skal foregå til vejledningen, mens andre er mere styrende og anviser vejen for eleverne:
”For særligt de fagligt udfordrede elever er det vigtigt at blive guidet, og for dem kan det være vanskeligt og for diffus en situation at håndtere, hvis de selv skal styre vejledningen,” kommenterer Katja Munch Thorsen og tilføjer, at der uanset, om eleverne er fagligt stærke eller ej, kan være udfordringer ved en vejledning, der er for elevstyret.
Vanskeligt at kombinere to fag i en opgave
Mange elever har svært ved at finde ud af, hvordan de skal kombinere de to fag, som SRP skal indeholde: En ud af fire elever svarer, at de ikke føler, at vejledningen klæder dem godt nok på til at opfylde kravene om flerfaglighed. Det kan hænge sammen med, at der også blandt vejledere er forskellige tilgange til flerfaglighed: For nogle vejledere er tværfagligheden hele essensen i SRP, mens andre vejledere og elever i højere grad tænker det ene fag som et ”redskabsfag”, der bakker det andet fag op.
”Når vejlederne har forskellig forståelse af, hvad det vil sige at arbejde med to fag i en opgave, er det ikke underligt, at det også er svært for nogle af eleverne”, siger Katja Munch Thorsen.
Reglerne for vejledning i skriveperioden tolkes forskelligt
Eleverne har efter en lovændring i 2009 krav på at få vejledning i løbet af skriveperioden. EVA’s undersøgelse konkluderer, at der i dag på gymnasierne er usikkerhed om reglerne for vejledning af elever i skriveperioden.
Usikkerheden går især på, hvilken form for vejledning eleverne må modtage, og hvor grænsen går mellem vejledernes vejleder- og bedømmerrolle. På 11 % af de almene gymnasier og 21 % af hhx-gymnasierne har man ingen fælles retningslinjer for, hvilken form for vejledning eleverne kan få. På 5 % af hhx-gymnasierne svarer rektorerne, at deres elever slet ikke modtager vejledning under skriveperioden.
”Eftersom en del elever ikke har mulighed for at få hjælp fra familie og netværk, er der her en gruppe elever, som faktisk står alene med opgaven, selvom de har brug for hjælp”, siger Katja Munch Thorsen.
Fakta om undersøgelsen:
Undersøgelsen bygger på en spørgeskemaundersøgelse blandt 1236 hhx- og stx-elever i 3. g, observationer af vejledningsseancerne på tre gymnasier (to stx-gymnasier og et hhx-gymnasium), interview med elever, vejledere og ledelse på de tre gymnasier og en spørgeskemaundersøgelse blandt alle rektorer på hhx og stx.
|
