Onsdag den 23. september 2015 deltager to hold htx-elever (fra henholdsvis Aabenraa og Haderslev) i regionsmesterskaber i DM i teknologi.
De regionale mesterskaber bliver afholdt fem steder i landet. Vores hold skal deltage i regionsmesterskabet på IBC i Fredericia. I alt deltager otte htx-hold fra region Syddanmark.
På et tidspunkt stod jeg ved et busstoppested på Fyn efter at have været på kursus. Der var mange søde og venlige gymnasieelever, der ventede på samme bus. Der var to samtaleemner i gang: fester og fravær. Og jeg tænkte ved mig selv, suk, hvor er det pauvert. Der er ikke én, der taler om noget spændende, som de har lært eller gerne vil lære. Jeg tror ovenikøbet det ville være et faux-pas. Staklen, der udtrykte noget om det smukke i en geometrisk ligning eller fortalte om vedkommendes skoleprojekt om 1864, ville blive stemplet som nørd.
Jeg er undervisningsleder på Gefion Gymnasium– et nyt, stort og populært gymnasium midt i København. Vores elevgruppe er sammensat, der er mange elever fra Østerbro og også en del fra Mjølnerparken. Der er en god stemning på skolen i det daglige. Vi har et engageret lærerkorps, der brænder for at undervise. Den nye overenskomst har skabt små udfordringer i daglig ledelse, men det har i det store og hele ikke påvirket lærernes gejst for fag og pædagogik. Eleverne er innovative og entreprenante, de vil gerne være med til at bygge et nyt gymnasium op. De er stolte over at være en del af en succeshistorie.
Alligevel er det sådan, at der er noget, der ikke helt fungerer. Som uddannelsesledere har vi fokus på fravær og frafald samt klasse- og elevtrivsel. Vi har heldigvis mange elever, der er rigtig glade for at gå på Gefion, men desværre også mange, der har svært ved at knække skolekoden. Skolekoden er også kompleks. Forestil dig, at du, som et voksent menneske, skulle forsøge at lære 10 fag på en gang. I stedet for at få ordentlig tid til selv at sætte dig ind i fagene, skal du tilegne dig stoffet på den måde, som en lærer siger, du skal. Du skal afsætte hver dag til projektet, fra 8 til 15 eller 16. Og ved siden af det, skal du lave imellem 10-15 timers skriftligt arbejde om ugen – foruden lektier til de enkelte timer. Det har de fleste af os været igennem selv, og derfor sætter vi ikke så mange spørgsmålstegn ved det. Men er det fornuftigt?
Rektor på RUC Hanne Leth Andersen har formuleret det på den måde, at vi i uddannelsessektoren forsøger at gøre to ting samtidig. Vi forsøger både at få vores unge mennesker til at tænke kreativt, selvstændigt og innovativt, men samtidig så tilrettelægger vi undervisningen, også på universitetsniveau, så vi gør de studerende til passive objekter for viden, vi gør dem til elever. Jeg vil påstå, at vores mekaniske skemalægning af mange parallelhold med hver deres læreplan bidrager til denne elevgørelse. Klokken det og det skal du være dér og dér. Hvis du ikke er der, så bliver der ført fravær. Men hvilken læringsmæssig funktion har det at være tilstede, hvis ikke man er motiveret for at være der? Skal vi ikke fokusere mere på læring end fravær?
Jeg tror, det ville være en god begyndelse at strukturere undervisningen anderledes, således at eleverne oplever en sammenhæng i deres læring i løbet af skoledagen. Det ville gøre, at de havde færre ting, som de skulle fokusere på ad gangen. Dette kan blandt andet lade sig gøre ved, at lærerne inden for en klasse eller studieretning samarbejder om fælles læringsmål. MEN, en udfordring for at arbejde tværfagligt, er, at lærere føler, at det koster dem en masse tid at tilrettelægge fællesfaglige forløb. Her tror jeg, at man som lærer skal regne med at bruge mere tid på langsigtet strategisk planlægning og samarbejde og mindre tid til kortsigtet planlægning om ”hvad skal jeg lave i mit næste modul”, således at man sætter eleverne fri til at fordybe sig, uden at de konstant bliver checket mht. til deres tilstedeværelse. Altså at der en bevægelse fra klasseundervisning til projektarbejde. I det øjeblik man sætter eleverne fri til selv at fordybe sig, så er der risiko for at en del af eleverne vil savne den anerkendelse i læringsprocessen, som de har brug for i det daglige. Det bliver lærerne nødt til at medtænke i form af evalueringssamtaler med de enkelte elever. Det, som al erfaring med projektarbejde viser, er, at det er de stærke, der kan klare den selvstændighed, som et opbrud af skemaet medfører, og det gør så, at man skal som lærer skal finde ud af, hvordan man netop får aktiveret den ”fagligt udfordrede” gruppe igennem undervisningsdifferentiering.
Den store udfordring for lærerne og den store udfordring for ledelse af lærere bliver altså, at få faglighed og pædagogik til at blive to sider af samme sag i en hverdag, hvor eleverne får færre faglige mål at fokusere på ad gangen. Det kræver
tværfagligt samarbejde om fællesfaglige læringsmål
aktivering af elevernes engagement og selvstændighed, så det bruges i fagligt øjemed.
Ledelsesmæssigt giver det god mening at strukturere lærersamarbejde i faste teams, hvor lærerne kan genbruge vellykkede tværfaglige forløb. Det giver også god mening at rammesætte undervisningsåret, således at lærerne har mulighed for mere strategisk end taktisk planlægning. Jeg tror ikke, det bliver en nem udvikling. Men det er bedre end den situation, vi har nu, hvor en hel del engagerede lærere bruger masser af krudt på elever, der blandt andet pga. tilrettelæggelsen af skoledagen har svært ved at opretholde deres entusiasme og engagement for læring.
Idealbilledet af det aktivt deltagende menneske gennemsyrer
uddannelsessektoren. Men kommer fokus på at skabe aktive elever til
at skygge for de stille, de udfordrede og alle de andres læring?
I DPU´s magasin Asterisk er der en artikel af lektor Lotte Hedegaard-Sørensen, konsulent ved EVA Thea Nørgaard Dupont og professor Hans Siggaard Jensen der sætter ovenstående til debat, med udtalelser som:
Evnen til at få de ikke-aktive med kompliceres
af, at lærerne i dag står i et historisk stort
krydspres blandt andet i forhold til krav om
at arbejde inkluderende og differentieret.
Presset kommer fra lovgivning, forvaltninger
og teoretikere og betyder blandt andet, at læ-
rerne ofte for ensidigt kommer til at fokusere
på elevernes aktive deltagelse i undervisningen,
mener Lotte Hedegaard-Sørensen.
»Lærerne bliver bedt om at styre efter mål
og arbejde med synlig læring, så det gør de.
Den perfekte elev, der er aktiv på de rigtige
tidspunkter og de rigtige måder, bliver
derfor også et ideal for læreren, fordi netop
dén elev bekræfter, at læreren selv er en
succes,« pointerer Lotte Hedegaard Sørensen.
» Det er et tydeligt mønster
i vores undersøgelse, at
lærerne ser den gode elev
som den aktivt deltagende
elev, der bidrager til
undervisningen.«
Evalueringskonsulent Thea Nørgaard Dupont
»Før lærte du noget,
blev udlært, og så var du
mester. Men i livslang
lærings-perspektiv får vi
aldrig fornøjelsen af at
være færdige med noget.
Du er hele tiden på vej
til at blive en anden.«
Professor Hans Siggaard Jensen
»De elever, der ikke får
det ideelle stempel som
aktive deltagere, glider
i baggrunden, og deres
måde at deltage på bliver
besværlig, forkert, usynlig
eller italesat som et
disciplineringsproblem.
Så vi ender med et meget
stort antal udenfor.«
Lektor Lotte Hedegaard-Sørensen
Er du interesseret i at læse artiklen i sin helhed kan den findes her:
I denne uge valgte endnu et par elever at skifte fra andre gymnasier til htx eller IB. Det betyder, at der nu er mere end 500 elever på vores gymnasium. Der er tale om en markant fremgang - for et år siden var der blot 410 elever.
Det betyder ikke, at vi nu læner os tilbage og nyder succesen. Ud over en målsætning om, at endnu flere i fremtiden skal vælge landets bedste studentereksamen, så har vi også den ambition, at en endnu højere andel af eleverne skal gennemføre.
Og det går bestemt den rigtige vej! Vores gennemførelsesprocent har været konstant stigende over en årrække. Således fik 76 % af de elever, som startede i 2012 deres studenthue i sommers. Og hele 87 % af de elever, som startede sidste år, går nu i 2.g - den højeste andel nogensinde.
... at undvære, men også svært at lære. Det var der bred enighed om blandt de ca. 35 lærere fra folkeskoler og ungdomsuddannelser i Sønderborg kommune, som i dag var samlet til matematikkonference på EUC Syd. Formålet med konferencen var at drøfte elevernes udfordringer i forbindelse med overgang fra grundskolen til ungdomsuddannelserne. Ud over mange gode drøftelser var der faglige indlæg ved professor Claus Michelsen, leder af Laboratorium for sammenhængende uddannelse og læring på SDU. Konferencen, der var arrangeret af House of Science, følges op med bl.a. endnu en konference den 5. november.
Vi har besluttet at indrykke et stillingsopslag på en matematik- og fysiklærer til gymnasiet. Vi er i den positive situation, at alle vores 1.g klasser er fyldt op. En fortsat positiv udvikling i elevoptag vil derfor medføre en forøgelse i antallet af klasser, hvilket vil nødvendiggøre yderligere ansættelser. Da vi gennem en årrække har haft vanskeligheder med at finde kvalificerede undervisere inden for disse bl.a. matematik og fysik vil vi derfor allerede nu begynder at sondere jobmarkedet for mulige kandidater, selv om behovet for nye ansættelser ikke er akut.
Flere har foreslået, at vores stillingsopslag indrykkes på gymnasiejob.dk - da det er en jobportal som rigtig mange gymnasielærer bruger. Vi kan desværre ikke benytte den portal, da den drives af de almene gymnasier i samarbejde med VUC. De vil ikke bringe vores stillingsopslag, på trods af at de kalder det "Jobportalen for alle landets gymnasier".
Vores studieregler er ved at blive opdateret. Fremadrettet vil forældre blive orienteret allerede når eleverne får henstillinger af studieguiderne pga. for meget fravær. Tidligere var det først ved advarsler fra afdelingschefer, at forældrene fik tilsendte et brev. Årsagen til ændringerne er dels, at vi håber det kan nedbringe fraværet og
frafaldet hos eleverne, når de bliver presset fra flere sider, dels at en del
forældre er kede af, at de først bliver informeret, når eleverne får advarsler.
Jeg er undervisningsleder på Gefion Gymnasium– et nyt, stort og populært gymnasium midt i København. Vores elevgruppe er sammensat, der er mange elever fra Østerbro og også en del fra Mjølnerparken. Der er en god stemning på skolen i det daglige. Vi har et engageret lærerkorps, der brænder for at undervise. Den nye overenskomst har skabt små udfordringer i daglig ledelse, men det har i det store og hele ikke påvirket lærernes gejst for fag og pædagogik. Eleverne er innovative og entreprenante, de vil gerne være med til at bygge et nyt gymnasium op. De er stolte over at være en del af en succeshistorie.