mandag den 24. august 2015

Hvad virker i undervisningen?

Se Hatties topliste: Hvad virker i undervisningen 

Læreren er altafgørende, viser uddannelsesforskeren John Hatties liste over, hvad der påvirker elevers læringsresultater.
Gymnasieskolen 12. december 2013 af Malene Romme-Mølby

Den newzealandske uddannelsesforsker John Hattie præsenterede i 2009 en omfattende metaundersøgelse af, hvilke faktorer i skolen der påvirker elevers læringsresultater.
Han har sammen med sit forskerhold kigget på godt 900 metaanalyser, der er baseret på omkring 60.000 undersøgelser, hvor 245 millioner elever og lærere verden over har deltaget.
Det, der får den højeste score på John Hatties liste, er relationen mellem lærer og elev. I  den relation ligger nøglen til fiasko - og her ligger nøglen til succes, sagde John Hattie til en konference for nylig. Og så er det essentielt at teste eleverne for hele tiden at måle deres niveau og se, om der er en udvikling i deres læring. Lige så essentielt er det, at læreren kender sin virkning på eleverne.
Læreren skal vide, hvad der virker, og hvad der ikke gør."Lærerne må begynde med at korrigere deres egne fejl og gå sammen i teams om at løse de problemer, der opstår," sagde John Hattie.

Hvad virker i undervisningen
Se nedenunder listen over påvirkningsfaktorer på elevers præstationer. John Hattie vurderer, at man skal sigte på en effektstørrelse på minimum 0,4.
  1. Selvrapporterede karakterer/elevforventninger 1,44
  2. Piaget-programmer 1,28
  3. Respons på intervention 1,07
  4. Lærertroværdighed 0,90
  5. Formativ evaluering 0,90
  6. Mikroundervisning 0,88
  7. Klassediskussioner 0,82
  8. Helhedsinterventioner for læringshæmmede elever 0,77
  9. Lærertydelighed 0,75
  10. Feedback 0,75
  11. Gensidig undervisning 0,74
  12. Lærer-elev-relationer 0,72
  13. Øvelser med mellemrum vs. koncentreret 0,71
  14. Metakognitive strategier 0,69
  15. Acceleration 0,68
  16. Klasserumsadfærd 0,68
  17. Ordforrådsprogrammer 0,67
  18. Gentagne læseprogrammer 0,67
  19. Kreative programmer og præstationer 0,65
  20. Tidligere præstationer 0,65
  21. Selvverbalisering og selvspørgsmål 0,64
  22. Studiefærdigheder 0,63
  23. Undervisningsstrategier 0,62
  24. Undervisning i problemløsning 0,61
  25. Ikke-etikettering af eleverne 0,61
  26. Forståelsesprogrammer 0,60
  27. Begrebskort 0,60
  28. Kooperativ vs. individualistisk læring 0,59
  29. Direkte instruktion 0,59
  30. Taktile stimuleringsprogrammer 0,58
  31. Mestringslæring 0,58
  32. Arbejdseksempler 0,57
  33. Visuelt perceptionsprogram 0,55
  34. Elevformidling 0,55
  35. Kooperativ vs. kompetitiv læring 0,54
  36. Fonetisk undervisning 0,54
  37. Elevcentreret undervisning 0,54
  38. Sammenhæng i klasserummet 0,53
  39. Prænatal fødselsvægt 0,53
  40. Kellers mestringslæring 0,53
  41. Kammeratpåvirkninger 0,53
  42. Klasseledelse 0,52
  43. Udendørs/eventyrprogrammer 0,52
  44. Hjemmemiljø 0,52
  45. Socioøkonomisk status 0,52
  46. Interaktive videometoder 0,52
  47. Professionel udvikling 0,51
  48. Mål 0,50
  49. Spilleprogrammer 0,50
  50. Ny chance-programmer 0,50
  51. Forældreinvolvering 0,49
  52. Smågruppelæring 0,49
  53. Undersøgelseslæring 0,48
  54. Koncentration/vedholdenhed/engagement 0,48
  55. Skoleeffekter 0,48
  56. Motivation 0,48
  57. Undervisningens kvalitet 0,48
  58. Tidlig intervention 0,47
  59. Selvopfattelser 0,47
  60. Førskoleprogrammer 0,45
  61. Skriveprogrammer 0,44
  62. Lærerforventninger 0,43
  63. Skolestørrelse 0,43
  64. Naturvidenskabsprogrammer 0,42
  65. Kooperativ læring 0,42
  66. Eksponering for læsning 0,42
  67. Adfærdsorganisatorer/ledsagende spørgsmål 0,41
  68. Matematikprogrammer 0,40
  69. Reduktion af angst 0,40
  70. Sociale færdighedsprogrammer 0,39
  71. Integrerede læreplansprogrammer 0,39
  72. Uddybning/udvidelse 0,39
  73. Skoleledere 0,39
  74. Karriereinterventioner 0,38
  75. Tidsforbrug på opgaven 0,38
  76. Psykoterapeutiske programmer 0,38
  77. Computerassisteret undervisning 0,37
  78. Supplerende hjælpemidler 0,37
  79. Programmer til tosprogede elever 0,37
  80. Drama/kunstprogrammer 0,35
  81. Kreativitet i forhold til præstationer 0,35
  82. Holdninger til matematik/naturvidenskab 0,35
  83. Testningshyppighed/effekter 0,34
  84. Reduktion af forstyrrende adfærd 0,34
  85. Forskellige undervisningsmetoder og kreativitet 0,34
  86. Simulationer 0,33
  87. Induktiv undervisning 0,33
  88. Etnicitet 0,32
  89. Lærereffekter 0,32
  90. Medicin/stoffer 0,32
  91. Undersøgelsesbaseret undervisning 0,31
  92. Systemansvarlighed 0,31
  93. Gruppeinddeling efter evner for begavede elever 0,30
  94. Hjemmearbejde 0,29
  95. Hjemmebesøg 0,29
  96. Motion/afslapning 0,28
  97. Ikke-segregering af elever 0,28
  98. Undervisning i testtagning og coaching 0,27
  99. Brug af lommeregnere 0,27
  100. Frivillige hjælpelærere 0,26
  101. Fravær af sygdom 0,25
  102. Konventionel undervisning 0,24
  103. Værdi/moralundervisningsprogrammer 0,24
  104. Kompetitiv vs. individualistisk læring 0,24
  105. Programmeret undervisning 0,23
  106. Sommerskole 0,23
  107. Økonomi 0,23
  108. Religiøse skoler 0,23
  109. Individualiseret undervisning 0,22
  110. Visuelle/audiovisuelle metoder 0,22
  111. Helhedsreformer i undervisningen 0,22
  112. Lærers verbale evner 0,22
  113. Klassestørrelse 0,21
  114. Friskoler 0,20
  115. Evner-metoder-interaktioner 0,19
  116. Ekstracurriculære programmer 0,19
  117. Læringshierarkier 0,19
  118. Sam-/holdundervisning 0,19
  119. Personlighed 0,18
  120. Gruppeinddeling inden for klassen 0,18
  121. Specielle collegeprogrammer 0,18
  122. Familiestruktur 0,18
  123. Skolevejledning 0,18
  124. Webbaseret læring 0,18
  125. Undervisning tilpasset læringsstile 0,17
  126. Lærers umiddelbare feedback 0,16
  127. Hjemmeskoleprogrammer 0,16
  128. Problembaseret læring 0,15
  129. Sætningskombineringsprogrammer 0,15
  130. Mentorprogrammer 0,15
  131. Holddeling efter evner 0,12
  132. Kost 0,12
  133. Køn 0,12
  134. Læreruddannelse 0,12
  135. Fjernundervisning 0,11
  136. Lærers viden om faget/emnet 0,09
  137. Ændring af skolens kalender/timeplaner 0,09
  138. Undervisningsstøtte uden for skolen 0,09
  139. Perceptuelle/motoriske programmer 0,08
  140. Læsning efter helhedsmetoden-programmer 0,06
  141. Elevers etniske diversitet 0,05
  142. Kollegier på college 0,05
  143. Klasser med forskellige klassetrin eller alderstrin 0,04
  144. Elevkontrol med læringen 0,04
  145. Åbne vs. traditionelle læringsrum 0,01
  146. Sommerferie -0,02
  147. Velfærdspolitiske programmer -0,12
  148. Gå et år om -0,13
  149. Fjernsyn -0,18
  150. Mobilitet -0,34
Rangering siger ikke alt
John Hattie synes dog, at der bliver fokuseret for meget på ranglisterne.
“På den ene side vil jeg gerne have, at der bliver kigget på den liste, så man kan se, hvad der har en effekt på god læring og undervisning. På den anden side vil jeg ikke have, at der bliver lagt alt for meget mærke til den rangering. At folk siger: ’De 10 nederste indflydelser virker ikke, men det gør de 10 øverste.’ For når for eksempel lektier og it og skolernes udformning rangerer lavt, betyder det jo ikke, at det slet ikke betyder noget. Men det vigtige er den historie, der ligger bag tallene,” siger John Hattie til Gymnasieskolen.
Noget har overrasket John Hattie i alle de år, han har arbejdet med uddannelsesforskning, og det er: “Alt, hvad vi gør målrettet for at påvirke elevernes læring, kan have en effekt. Det er derfor, forældre, politikere og alle mulige andre har en mening om skoler og undervisning. På en måde har de også ret, for der er meget, der kan forbedre læringen og undervisningen,” siger John Hattie.

onsdag den 19. august 2015

Lidt om elever med psykiske handicaps


ABC til undervisere på HTX om elever med psykisk handicaps.

”ABC til undervisere på HTX” er en del af projektet ”Professionalisering af visitering og integrering af elever med psykiske handicaps i normalklasser på HTX, HHX og STX” – red. BHJ 20-1-2010

 

   

Indledning:

Denne ABC er en kort beskrivelse til undervisere om de elever med psykiske handicaps, vi visiterer til HTX-uddannelsen.

ABC én indeholder en kort beskrivelse af, hvad det er for diagnoser eleverne kommer med, og hvad  det er for personlighedstræk, eleverne kan have, når de er blevet udredt til at have en af disse diagnoser.

Hvad vi som undervisere kan gøre, for at disse elever kan blive integreret bedst muligt i klassen og på skolen, beskrives kort. Derudover er der en forklaring på, hvad der forstås ved diskret åbenhed, og en argumentation for, hvorfor åbenhed er nødvendig, for at skolen kan støtte de elever.

 

Hvad er et psykisk handicaps:

De elever, der har et psykisk handicap og bliver vejledt til at tage en HTX-uddannelse, er alle normalbegavede. De har en udviklingsforstyrrelse typisk indenfor det autistiske spektrum, det er f.eks. elever med diagnoser som Aspergers syndrom, NLD, ADHD,OCD og Tourette syndrom.

 Det er elever med meget forskellige personligheder og ressourcer. Det er elever som er atypiske på nogle punkter og typiske på andre.

Nis Christensen, skoleinspektør fra Firkløverskolen siger:

Hvad enten børn og unge er neurologisk typiske eller atypiske er evnen til at begå sig særdeles væsentlig. Det er os som voksne, som forældre, pædagoger, lærer osv., der har ansvaret for, at lære vores kære børn og unge en acceptabel adfærd.

(Indlæg i Firkløverskolens interne blad, Kløvertidende årgang 2006 december)

Alle de elever, vi optager på HTX i Grenaa med en diagnoser, har bestået de faglige eksamener, der skal til for at komme på en gymnasial ungdomsuddannelse. De er blevet vejledt af skolen  til at kunne tage en HTX- uddannelse. Eleverne kommer fra både folkeskolens 9.- og 10 .- klasse, 10.-klassescenter, efterskoler, og specialskoler.

Hvad er diagnoserne:

Udviklingsforstyrrelser som diagnose kan være gennemgribende som Aspergers Syndrom, specifikke som f.eks. OCD eller udspecificerede, som betyder, at de har nogle af de samme karaktertræk som f.eks. Aspergers Syndrom uden at have dem alle.

Det autistiske spektrum er et udviklingsmæssigt og adfærdsmæssigt syndrom, der opstår som følge af bestemte kombinationer af karakteristiske autistiske træk. Selvom disse træk kan være normalt fordelt i befolkningen, arver eller  viser på anden måder  nogle mennesker flere autistiske træk. Spektret går fra den lavtfungerende autisme, som har dybe svækkelser i mange områder, til Aspergers syndrom og højtfungerende autisme, til ”normal” adfærd og måske endda hypersocialisering i den høje ende af spektret.

 

 


 

Aspergers syndrom:

Mennesker med Aspergers syndrom er normaltbegavede, og de har typisk ikke sproglige vanskeligheder. Deres sproglige udvikling kan dog være meget anderledes end almindelige børns. Deres sprog kan bære præg af en anderledes måde at tænke på. Mennesker med Aspergers syndrom udvikler typisk en særinteresse, som de bruger meget tid og energi på. Den særinteresse er både deres styrke og svaghed, da de kan være meget vidende indenfor et snævert fagområde.

Mennesker med Aspergers syndrom har problemer med socialt samspil og er typisk infleksible.  Mennesker med Aspergers syndrom har svært ved at leve sig ind i andres tanker og følelser, og har svært ved selv at kommunikere følelser og tanker til andre. De kan være følsomme overfor sansepåvirkninger, og dermed være følsomme overfor stærkt lys, støj, berøring, smag og lugt.

NLD – Nonverbale indlæringsvanskeligheder:

NLD minder på mange områder om højtfungerende autisme eller Aspergers Syndrom, og  som af de fleste i dag  opfatter som en tilstand indenfor autismespektret. Mennesker med NLD har oftest gode sproglige evner, men kan have motoriske vanskeligheder og kan have empatiforstyrrelser og vanskeligheder ved at forstå nonverbale signaler som kropssprog og mimik.

ADHD – attention Deficit Hyperactivity disorder:

Mennesker med ADHD har typisk manglende evner til at opretholde koncentrationen og svært ved at skifte fokus. De kan udvise en hyperaktivitet, en ydre uro, men uroen kan også være en indre uro, som de har svært ved  at takle. De har svært ved at forstå, hvad der forventes af dem, og kan have empatiske vanskeligheder, og derfor svært ved at indgår på lige fod med andre mennesker i samtaler.

De kan have vanskeligt ved at formulere deres tanker skriftligt, og have vanskeligheder ved at afkode enkeltord, hvilket kan gøre det svært at læse, skrive og stave.

 

OCD (obsessiv-kompulsiv tilstand)

OCD er en forstyrrelse, hvor mennesker udvikler tvangsforestilling og /eller tvangshandlinger, som de udfører i et forsøg på at mindske ubehag og angst. Tvangsforestillinger og tvangstanker kan være ord eller billeder, der dukker op igen og igen, og som personen selv opfatter som overdrevne eller urimelige. Mennesker med tvangsforestillinger har ofte en tendens til at isolere sig socialt.

 Tourette syndrom

Børn og unge der diagnosticeres med Tourette syndrom, har forstyrrelse motorisk, vokal eller adfærdsmæssig. Dette kan give sig udslag i tics, konstante og tvangsmæssige bevægelser, eller de kan sige lyde af forskellige art som f.eks. en snøften, grynten eller hosten.

 

Kommentar til diagnoserne:

På HTX- Grenaa skelner vi ikke mellem diagnoserne, for de elever der kommer med udviklingsforstyrrelser, men vi skelner mellem enkeltindivider, da vi alle er forskellige, og vi vil give eleverne den støtte, vi vurdere, de har behov for.

Eleverne kan have karakteristika fra flere af diagnoserne. En følgevirkning af at have et psykisk handicap er at udvikle en depression.

Typisk er det en hjælp for eleverne med psykiske handicaps, at HTX stiller en computer til rådighed for dem, og at computeren anvendes som redskab i undervisningen. Computeren kan være en af de særinteresser ,elever med et psykiske handicap har udviklet interesser for.

Computeren kan være en hjælp for dem, til at holde struktur og orden i en kaotisk hverdag, og være et redskab til afledning i form af spil og informationssøgning som kompensation for social samvær med andre elever i frikvarterer.

Det at have en diagnose, som typisk er udredt af et psykiatrisk hospital, betyder, at man har en forstyrrelse i hjernen, som man skal lære at leve med hele livet. Det betyder at man ikke har udviklet sig helt typisk som andre, men at man kan tillære sig metoder, tænkemåder, og bruge strukturelle redskaber til at kompensere for det handicap.

Det er en sådan kompensation vi som undervisere skal hjælpe eleverne med at udvikle.

 


 

Hvad er det for personlighedstræk eleverne kan have:

Nogle af de personlighedstræk  der her bliver beskrevet, kan være dækkende for visse af eleverne.  De skal forstås som en hjælp til at afkode, hvilke træk underviserne kan være opmærksomme på, og siden afhjælpe.            

Eleverne er åbne og ærlige og svarer meget direkte på spørgsmål og forholder sig meget konkret i situationerne og til spørgsmål.

Eleverne er kreative og nærmer sig ofte et problem fra en helt anden vinkel end resten af klassens elever.

Eleverne har typisk særinteresser og en utrolig viden indenfor et bestemt fagområde. Den viden gør det lettere at tale med andre, og eleven kan fremstå som intelligent overfor andre.  Særinteressen kan optræde som en ”nørdethed”, som i kommunikationen med andre elever kan virke begrænsende på, hvad der ellers kan tales om. Eleven skaber typisk særinteressen for at skaffe orden og konsistens i livet.

Eleverne er ikke gode til at aflæse social adfærd, ansigtsmimik, og kropssprog, og kan derfor afbryde samtaler uhensigtsmæssigt.

Eleverne vil gerne have venner ligesom andre elever, og forveksler ofte høflighed med venskab.

Eleverne har vanskeligheder ved at finde ud af, hvad andre tænker og føler, og hvorfor andre mennesker handler, som de gør.

Eleverne har svært ved at give udtryk for egne følelser, og har svært ved at formulere sig følelsesmæssigt, og kan derfor have stærke følelsesmæssige udbrud, som de ikke efterfølgende kan bearbejde selvstændigt.

Eleverne har typisk en visuel hukommelse og husker typisk i billeder, og har derfor svært ved at beskrive en begivenhed nuanceret, især hvis der indgår følelsesmæssige reaktioner i situationen.

Eleverne har svært ved at tænke fremad, og har derfor brug for systemer til at planlægge  for eksempel  til at huske lektier  og andre aftaler.

Eleverne har en stor retfærdighedssans og kan derfor optræde meget stædigt, da tingene er sort/hvide for dem.

Eleverne er glade for ros og anerkendelser, og kan lide entydigheder i rosen, og kan handle på dette. Eleverne er meget følsomme overfor kritik. Kritik kan gives med positivt tilgang til en udvikling eller handlingsmulighed på problemet.

Eleverne har sans for humor, og lyst til latter og skøre gags, men kan typisk ikke forstå sarkasme og ironi.

Eleverne sætter stor pris på pålidelighed og er ofte selv meget pålidelige.

Eleverne er ofte følsomme overfor lys, lugte og smag. Eleverne med Aspergers syndrom er ofte kræsne, og en del af dem har problemer med at få nok at spise, og får derfor problemer med fordøjelsen. Spisesituationer er svære for dem, da det ofte kræver sociale samtaler.

Eleverne skal typisk have lov til at forlade klasseværelset uden kommentarer, hvis de bliver følelsesmæssigt meget påvirkede af en eller anden grund.

Eleverne på HTX er i puberteten, og som alle andre HTX- elever ” under ombygning”.


 

 

Hvad kan vi som underviserne gøre:

Underviserne kan vælge at forholde sig til et eller flere af de råd, der her er opstillet og afprøve dem i deres undervisning for at se, hvad der virker bedst for dem.

Som underviser er det vigtigt, at man forholder sig meget konkret og direkte til eleverne.

Som underviser er det vigtigt, at man hjælper eleven med at skabe rutiner og struktur på for eksempel lektielæsning og noter.

 Som underviser er det vigtigt, at man giver korte, klare beskeder. Beskeder kan gives om at skulle lave enkeltopgaver eller dele af opgaver, da større opgaver kan være svære for  eleverne  at overskue.

Som underviser er det vigtigt at give forvarsel om ændringer, f.eks. skemaændringer og lektieændringer.

Som underviser er det vigtigt at være styrende og ikke udsætte eleven for valgsituationer, som kan være uoverskuelige for eleven.

Som underviser, kan man lave visuelle hjælpemidler i undervisningen i form af skemaer, lister, diagrammer og billeder.  Bruge tavlen til stikord og lave en dagsorden for timen eller modulet. 

Som underviserer det en god ide at gøre brug af elevens særinteresse, og at inddrag dem i undervisningen.

Som underviser er det vigtigt at tilkendegive overfor eleven, når der er en udvikling i positiv retning for eksempel ved fremlæggelser og i de skriftlige opgaver.

Som underviser er det en god idé, at tillade eleven at bruge egne metoder til at løse en opgave, så længe resultaterne er rigtige, gode og tidssvarende.

Som underviser er det vigtigt at inddrage eleven i gruppediskussionerne og klassediskussioner, og det sker måske kun på opfordring, eller når man kan lade det gå efter tur.

Som underviser er det vigtigt at få inddraget eleven i gruppe- og projektarbejder, og det kan være en god ide engang imellem  at læreren danner grupperne. Årsagen til, at gruppedannelser skal ske på lærernes initiativ kan være at andre elever groft udnytter elevens særinteresser, eller at eleven bliver udgrænset på grund af de svage kompetencer i forhold til overblik og struktur.

Som underviser er det vigtigt at gøre opmærksom på, at det er Ok at lave fejl, at undervisning netop er stedet, hvor man laver fejl.

Som underviserer er det vigtigt at være tydelig og klar i tilrettevisninger og instruktioner, og eventuelt at henlede elevens opmærksomhed på, at nu bliver der givet en instruktion og at gentage instruktionen eller lektien for eleven.

Som underviser er det vigtigt at tage hensyn til elevens læringsstil, der kan handle om sensibilitet overfor lys, lugte og smage.

Som underviser er det en god ide at lave særaftaler med eleven om at forlade klasserummet, hvis der opstår en eller anden form for ubehag for eleven.

Som underviser er det vigtigt at spørge eleven, hvorfor eleven gør tingene anderledes, og ikke som forventet, måske kan eleven bidrage til indsigt i nye læringsstile.

Som underviser er det en god ide at sige til eleven, at man vil tage behørigt hensyn til elevens læringsstil, men ellers behandle eleven på lige fod med andre elever i klassen.

Som underviser er det vigtigt at vide, at eleven har en kontaktperson, som er tovholder for eleven, og som kan rådgive og inddrages i konfliktsituationer eller situationer, som man ikke selv vil eller kan klare.

 Hvad er diskret åbenhed:

Elever, der er i puberteten og har en diagnose, vil oftest gerne ligne alle andre elever, og vil som udgangspunkt helst ikke tilkendegive, at de har en diagnose eller har støttebehov.

Det kan derfor være et dilemma for underviseren at sige højt i klassen, at eleven har en diagnose, og derfor skal have speciel hjælp.

Det er vigtigt for skolen, kontaktpersonen og underviserne åbent at kunne tage hensyn og hjælpe eleven med psykisk handicap. Og det er vigtigt at kontaktpersonen lærer eleven at kende, så det bliver muligt at hjælpe eleven.

Et argument for diskret åbenhed er, at skolen vil sikre sig, at det går eleven godt og vedkommende får sin ønskede HTX-uddannelse, og derfor har vi en stor interesse i at følge elevens skolegang.

Dog er det vigtigt for elevens selvforståelse og selverkendelse, at der bliver gjort opmærksom på, at vi ønsker at tage hensyn til alle elever, der alle har forskellige læringsstile. Det er vigtigt derfor at fortælle diskret i klassen, at nogle elever har specielle behov, og at de har en kontaktperson tilknyttet. Alle elever får en kontaktperson/mentor via klasseteamet, og alle elever vil have en mulighed for personlige samtaler, udover at de selvfølgelig altid er velkomne i studievejledningen.

Skole, ledelse, administration, studevejledning, klasseteam og underviser i klassen kan alle delagtiggøres i elevens udvikling gennem mail- kommunikation.

Derfor er det vigtigt, at hele skolens personale er informeret om elevernes handicaps, for at eleverne kan integreres på skolen og i klassen, som ligeværdige elever.

 

Links og litteratur:




 

Matt. Winter: Børn med Aspergers syndrom, Dansk psykologisk Forlag 2008.

Penny Barratt m.fl. Aspergers syndrom- pædagogisk vejledning, Videnscenter for autisme.

Tony Attwood: Aspergers syndrom, Dansk Psykologisk Forlag 2008.

tirsdag den 18. august 2015

Ny underviser på htx i Sønderborg


Vi har i dag ansat en vikar i stedet for Benjamin Hansen, som har søgt orlov i dette skoleår. Det drejer sig om Allan Skovbjerg, som er Cand. Mag i historie med sidefag i dansk. Allan er bosiddende nær Vejen sammen med kæreste og tre piger. Allan har første arbejdsdag på mandag den 24.8 og skal undervise i dansk i 1.g/Pre-IB og teknologihistorie i 2.g.

Besøg af Minister for børn, undervisning og ligestilling


Vi har på EUC Syd i det seneste år arbejdet på at blive klar til første skoleår med erhvervsuddannelsesreformen, der netop er trådt i kraft. I den anledning besøgte Ellen Trane Nørby, minister for børn, undervisning og ligestilling, i går EUC Syd.
Direktionen tog imod Ellen Trane Nørby, der fik en rundvisning i uddannelsesområderne, kantinen og de mere sociale områder med sofagrupper og bl.a. bordtennis og bordfodbold. Efter en snak med nystartede elever på erhvervsuddannelserne samt underviserne, ville Ellen Trane Nørby høre, hvordan vi på EUC Syd har grebet reformen an og hvilke erfaringer vi har gjort os med bl.a. nye adgangskrav og optagelsesprøver.
Hensigten med erhvervsuddannelsesreformen er at løfte kvaliteten af uddannelserne med flere timer, talentforløb samt give mulighed for at kombinere svendebrev og studenterhue.

Fokus på matematikundervisningen

Mange af vores elever har svært ved matematik - både når de starter på vores gymnasium og i løbet af deres uddannelse. Det skaber ikke kun udfordringer i matematik, men også i de øvrige naturvidenskabelige fag, hvor matematik er et vigtigt redskab.

Derfor har skolen besluttet at sætte særligt fokus matematikundervisningen i de kommende skoleår. Der har allerede været afholdt en matematikdag (den 4. august i Tønder) med deltagelse af lærere fra alle htx-afdelinger, IB og hhx Tønder. Den 26. august afholdes matematik temadag i Aabenraa med fokus på programmet Maple og hvordan det kan bruges til at forbedre elevernes matematiske færdigheder. Den 4. september gennemføres en matematikkonference i Sønderborg, hvor lærere fra folkeskolen og ungdomsuddannelserne mødes for at drøfte udfordringen med elevernes matematikkundskaber.

mandag den 17. august 2015

Vores elev skal besøge folkeskoler I Sønderborg

UU Sønderborg gennemfører i uge 35 - 41 undervisning i Uddannelse og Job på de elleve folkeskoler i kommunen, som har overbygning/udskoling. I forløbet indgår bl.a., at folkeskoleelever skal møde elever fra ungdomsuddannelserne, herunder fra htx og IB. Vi håber at arrangementet vil medvirke til at øge folkeskoleelevernes kendskab til vores gymnasium yderligere.

Undervisningsmateriale om affald og genbrug

I 2014 søgte Sønderborg Kommune, Sønderborg Forsyning og uddannelsesnetværket House of Science penge til at udvikle et undervisningsmateriale til ungdomsuddannelserne. Visionen er at gøre de unge mennesker på ungdomsuddannelserne mere bevidste om deres produktion af affald og betydningen heraf, så de bliver motiveret til at sortere deres genanvendelige affald fra, handle mere bevidst ind og bortskaffe miljøfarligt affald korrekt. Formålet er at forberede dem til et grønt voksenliv.
 
Undervisningsmaterialet er udviklet i samarbejde med en række lærere og elever for at sikre, at opgaverne tilbyder begge parter et let tilgængeligt, interessant og lærerigt indhold. Derfor er der i workshops og arbejdsgrupper arbejdet grundigt med de behov og ønsker, der ofte opstår i et klasselokale. For at sikre det faglige indhold har der igennem hele processen også deltaget affaldskonsulenter, affaldsøkonomer og kommunikationsrådgivere.
 
Materialet er gratis og kan tilgås fra hjemmesiden http://findskjulteskatte.dk/

fredag den 14. august 2015

Officiel indvielse af Campus Tønder


Byggeriet i forbindelse med Campus Tønder, som vil samles EUC Syd, Tønder Handelsgymnasium & Handelsskole, VUC Syd, 10-klasse og vejledningscenter, er ved at være afsluttet. Lørdag den 29. august 2015 kl. 10-11 vil der være officiel indvielse ved Ministeren for børn, undervisning og ligestilling Ellen Trane Nørby. Herefter vil være taler af VUC Syds bestyrelsesformand H. P. Geil, Tønder Handelsgymnasium & Handelsskoles formand Peter Norman, EUC Syds formand Thorkild Jacobsen samt Tønders borgmester Laurids Rudebeck og direktør Per Jørgensen, 5E Byg.
H.K.H. Prinsesse Marie vil overvære den officielle indvielse. Efter den officielle åbning er der åbent hus hos alle tre uddannelsesinstitutioner, hvor vi vil byde på foredrag, musik, rundvisninger, snacks og drikkevarer. Programmet annonceres forinden i dagspressen og kan også ses på skolernes respektive hjemmesider.